
Workshops
Vores kommende workshops
| Infomøde til IC-Therapy: Dit kald til at blive krops- og psykoterapeut med Ronni Vistisen, Line Engell Gerhard & Nana Askov | 8. september | Gratis | Tilmeld | |
| 3-Dags Kursus: Luk op for det guddommelige potentiale i dit – og andres – kærlighedsliv med Line Engell Gerhardt & Nana Askov | 20.-22. november | DKK 2995 | Tilmeld |
Online infomøde om IC-Therapy
Dit kald til at blive krops- & psykoterapeut
Dato: 8. september
Tid: kl. 17.00–18.00
Sted: Zoom
Med Ronni Vistisen, Line Engell Gerhardt & Nana Askov
Gratis.
Der er et særligt øjeblik, hvor noget i os begynder at kalde.
Måske har du allerede arbejdet med mennesker i mange år – som behandler, underviser, leder eller noget helt andet. Måske er du “bare” et menneske, der har gået vejen selv, og som mærker et dybt ønske om at kunne holde rum for andre. Ikke bare med teknikker – men med nærvær, faglighed og en kropslig forankring, der kan bære det svære.
IC-therapy er for dig, der mærker et kald til at arbejde med mennesker – med både krop og psyke. Du uddanner dig til både kropsterapeut og psykoterapeut, på et fundament af faglighed og en spirituel viden, inspireret af nogle af vores tids store læremestre – men altid med fødderne på jorden og med blik for det, der virker i praksis. Her er kroppen ikke noget, vi “tilføjer” til sidst – den er en del af sproget fra starten. Kontakt, etik og compassion er lige så vigtige som metode, og dit eget indre arbejde bliver en jord, du kan stå på, når du møder andre.
På infomødet åbner vi døren ind til IC-therapy og vores syv IC’er – de fem pejlemærker, der bærer uddannelsen:
Inner Child – arbejdet med de tidlige prægninger og det, der stadig lever i os.
Inner Compassion – evnen til at møde smerte uden at gå i drama, uden at blive hård, uden at forsvinde.
Inner Calling – dit kald, din retning og din integritet i det terapeutiske arbejde.
Inner Connection – forbindelsen er fundamenter for alt heling
Inner Contact – relation, nærvær og den terapeutiske alliance, der skaber forandring.
Inner Creativity – at arbejde levende, intuitivt og ansvarligt – ikke skematisk, men præcist.
… og Inner Character som den modne forankring: den du bliver, når du kan stå i dig selv og samtidig være der for andre.)
Vi fortæller også mere konkret om den kropsterapeutiske del: hvordan vi arbejder med nervesystem, regulering, sansning, åndedræt, grounding og kropslige mønstre – og hvordan det bliver en integreret del af terapiarbejdet, ikke “noget ved siden af”.
På en time kommer vi bl.a. omkring:
• Hvad betyder det at have et kald – og hvordan ved man, om man skal følge det?
• De 7 IC’er: hvad de betyder i praksis, og hvordan de former din måde at være terapeut på
• Kropsterapi som fundament: regulering, kontakt og kropslig intelligens i terapirummet
• Hvordan uddannelsen er bygget op, og hvordan vi underviser
• Hvem uddannelsen passer til – og hvad der forventes
• Spørgsmål, optagelse og næste skridt
Du behøver ikke være afklaret. Du skal bare være nysgerrig.
Luk op for det guddommelige potentiale i dit – og andres – kærlighedsliv
3-DAGES KURSUS OM KÆRLIGHED & FORBUNDET LIV
Dato: 20.-22. november
Tid: fre. 16:00-19:00 samt lør+søn 10:00-16:00
Sted: Akademiet ITHAKA, Kigkurren 8F, 2300 Københan S
Med Line Engell Gerghardt & Nana Askov
Pris: DKK 2995
OBS! EARLY BIRD TIL DKK 2495, HVIS DU TILMELDER DIG FØR 27. AUGUST MED RABATKODEN: KÆRLIG
Kærlighed er måske det sted i vores liv, hvor vi både oplever den største glæde, den dybeste længsel – og hvor vores gamle sårbarheder lettest bliver vækket til live. Vi længes efter at blive mødt. Efter nærhed, frihed, seksualitet, tryghed og følelsen af virkelig at høre sammen. Og alligevel kan vi ende præcis dér, hvor vi ikke ønsker at være: i kritik og forsvar, i afstand, tavshed, gentagne konflikter eller kampen for at få ret.
På dette 3-dages intensive kursus med Line Gerhardt og Nana Askov går vi dybere ind i de mønstre, dynamikker og teknikker, der former vores kærlighedsliv
Ikke for at skabe det perfekte parforhold.
Men for at skabe mere bevidsthed, mere kontakt og mere bevægelse dér, hvor kærligheden er gået i hårdknude.
Kropsterapeutiske greb og arbejde med nervesystemet
Vi kan forstå vores mønstre med hovedet – og alligevel blive ved med at gentage dem.
For når vi bliver trigget, reagerer kroppen ofte længe før vores voksne, reflekterede jeg når at komme på banen.
Derfor kobler vi på dette kursus vores psykologiske og relationelle arbejde med elementer fra kropsterapien og arbejdet med nervesystemet.
Du får små indsigter og konkrete greb, som kan hjælpe dig med at opdage, hvad der sker i dig, når du bliver aktiveret – og med at berolige nervesystemet, så der igen kan blive plads til kontakt.
Vi arbejder blandt andet med de klassiske knuder og fastlåste mønstre, kontakt og afstand, gammel sårbarhed i nutidige konflikter, kritik og forsvar, behov og frygten for afvisning, frihed og tilknytning, retfærdigheds-trangen og de dræbende 10 procent.
Kurset er for dig
Du kan deltage, hvad enten du er i et parforhold eller ønsker at forstå de mønstre, du tager med dig ind i kærligheden. Det kan være, du gerne vil arbejde med par selv, men det kan også være, at du vil give dig selv den gave, at lade dit eget kærlighedsforhold folde sig ud.
Det vigtigste er en nysgerrighed på dit eget – og andres kærlighedsliv og har et ønske om at skabe mere bevidst kontakt, frihed og følelsesmæssig bevægelse.
